Shake and bake: red velvet cupcakes.

Hvis nogen af jer handler i Rema 1000, har I måske set de nye kage tilbehør og mix de har fået, der kun koster 10,- stykket. Her er der både cupcake mix til chokolade, vanilje og red velvet. Cupcakes forme, krymmel i alle afskygninger og cupcake cream, til at lave frosting af. Nu er jeg mest til hjemmelavet kage, så jeg er altid lidt skeptisk for færdig blandinger, hvor man kun skal tilsætte et par få ingredienser, men siden at de her var så billige (og så så flotte ud) tænkte jeg at jeg ville give det et forsøg. Og give det færdige resultat videre til jer, så I også kan bedømme om det er værd at købe selv.

Nedenfor er de ting jeg fik købt. Bagemix til red velvet cupcakes. Det eneste du skal tilsætte er to æg, 1 dl olie og 0,5 dl vand. Herefter skal dejen deles i cupcakes forme, og pakken lover 12 cupcakes - jeg fik dog kun til ni.
Samtidig købte jeg cupcake cream, hvor der kun skal tilsættes 100 g flødeost og 150 g flormelis (plus eget valg af smagsstof) og man skulle her have topping til de færdig bagte cupcakes.

Jeg valgte at lave min frosting med citron smag, ved at tilsætte lidt citron saft og gul frugtfarve, så det passer lidt bedre sammen. Dog synes jeg at frostingen er meget tynd i det, selvom jeg tilsatte mere flormelis end beskrevet. Den er meget, meget luftig (minder nærmest om flødeskum) og det er bare ikke den konsistens jeg går efter, når jeg skal have frosting til mine cupcakes. Men udover at konsistensen er forkert, i mine øjne i hvert fald - så smager den dog godt. Også selvom der ikke bliver tilsat yderligere smag, så har den en fin vanilje smag.

Mine cupcakes fik 12 minutter i ovnen, og der er både plus og minus ved de færdige cupcakes. Det gode ved dem, er at de er rigtig lette og luftige i konsistensen, hvor nogle hjemmelavede cupcakes, godt kan blive lidt tunge i det - som regel hvis man kommer til at tilsætte for meget mel. Det negative er dog at de ikke rigtig smager af noget. De smager mest bare af vanilje kage, men jeg synes det er meget tydeligt i smagen, at de kommer fra en shake n' bake.

Flotte, det er de dog blevet! Og de hævede rigtig fint, så der kom nogle store fine cupcakes ud af det.
Hvis du ikke er en bage-kage-type, så er de klart et godt alternativ. Men hvis du er vant til at bage selv, så tror jeg sagtens at du kan smage at de ikke er hjemmelavede. For 10,- per pakke, synes jeg dog det er et godt køb. Og frostingen kan man jo lave i lige den smag man vil.
Dog vil jeg sige at jeg laver dem selv næste gang ;)

No hay comentarios:

Publicar un comentario